Gå til indhold
Arkitema udvider partnerkredsen med fire nye partnere

Pressemeddelelse -

Arkitema udvider partnerkredsen med fire nye partnere

Først var de fem, siden blev partnerkredsen over flere omgange udvidet og nu kommer yderligere fire nye partnere til. To i Aarhus, én i København og én i Stockholm. Arkitemas partnerkreds tæller hermed i alt 12 partnere fordelt på tegnestuerne i Aarhus, København, Stockholm og Oslo.


Nye og fuldgyldige partnere

Med de fire nye partnere konsoliderer Arkitema sin fremtid og sin skandinaviske satsning. I Danmark er det de tre associerede partnere Dorthe Keis (f. 1968), Niels Christoffersen (f. 1966) og Glenn Elmbæk (f. 1975), der fra 1. januar 2014 bliver fuldgyldige partnere i Arkitema.

For at styrke Arkitemas position på det svenske marked udnævnes nuværende kreativ leder hos Arkitema i Stockholm, Ola Göransson (f. 1966) til fuldgyldig partner.


Et partnerkollektiv

De fire nye partnere indgår på lige fod med de nuværende partnere.

“Vi tror på lighed i partnerkredsen, fordi alle partnere således trækker i samme retning for fællesskabet og ikke for den enkeltes forretningsområde. Det sikrer et samlet fokus på de langsigtede fælles visioner snarere end på kortsigtede, lokale mål” udtaler partner og adm. direktør Peter Hartmann Berg og fortsætter:

“Ligheden betyder samtidig, at vi kan styre vores salg og vores ressourcer optimalt inden for de tre skandinaviske lande, hvor vi har vores primære marked: Danmark, Norge og Sverige”.

Arkitemas partnere har siden de oprindelige ejere startede tegnestuen i 1969 haft samme vilkår i forhold til løn og stemmeret. Og således fortsætter det, alle partnerne har samme ejerandel og vilkår hvad enten de er forretningsområdechefer eller administrerende direktør.


8 bliver til 12

Arkitema er ejet af arkitekterne MAA Bendt Almvig, Jørgen Bach, Wilhelm Berner-Nielsen, Thomas Carstens, Per Fischer, Kim Risager, Poul Schülein samt adm. direktør Peter Hartmann Berg. Fra 1. januar 2014 er denne partnerkreds udvidet med arkitekterne MAA Niels Christoffersen, Glenn Elmbæk (Arkitema Aarhus), Dorthe Keis (Arkitema København) samt arkitekt MSA/SAR Ola Göransson (Arkitema Stockholm).


Arkitema DOT skifter navn til Arkitema

Året starter samtidig med, at Arkitemas datterselskab i Stockholm Arkitema DOT fra 1. januar 2014 skifter navn til Arkitema. Hermed består Arkitema-koncernen af i alt fire kontorer i henholdsvis Aarhus, København, Stockholm og Oslo.


Emner

Kategorier


Du finder Arkitema her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Drammensveien 147B, 2. etg., N-0277 Oslo - Tlf: +45 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990