Gå til indhold
Bygningsstyrelsen udpeger Arkitema Architects som vinder af konkurrencen om et nyt administrativt knudepunkt på Kalvebod Brygge

Pressemeddelelse -

Bygningsstyrelsen udpeger Arkitema Architects som vinder af konkurrencen om et nyt administrativt knudepunkt på Kalvebod Brygge

Bygningsstyrelsen udpegede i går Arkitema Architects som vinder af konkurrencen om det kommende 41.000 m² store kontorhus. Et kontorhus der samler de fire styrelser; Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen.

“Nexus er projektet døbt, og ordet Nexus stammer fra latin og betyder forbindelsesled, knudepunkt og sammenhænge. Og det er netop det vi ønsker at skabe til Bygningsstyrelsen - en forbindelse mellem mennesker i deres arbejdsliv, mellem viden og mellem de fire styrelser”, udtaler Glenn Elmbæk, partner og arkitekt hos Arkitema Architects. Dette afspejler sig i bygningens fysiske form - et stort knudepunkt med krydsende gangbroer, cafeer og møderum, som skaber forbindelse mellem huset beboer og dets besøgende.

Forslag er formet af nutiden og er klar til fremtiden

Det var netop de fleksible og veltænkte løsninger, der var med til at give udfaldet i dommerbetænkningen "... Bygningens disponering med dens fire atrier, frithængende gangbroer, opholdsaltaner og kontakten til det grønne strøg giver de øvrige etager et varieret udvalg af rumligheder af god kvalitet, der vil virke som en stimulerende og afvekslende ramme omkring arbejdsdagen."

En central beliggenhed

Det nye administrative knudepunkt for Banedanmark, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet og Energistyrelsen på Kalvebod Brygge markerer samtidig et brud med mange års vanetænkning for staten i forhold til at bo i Indre By.

"Der er ingen grund til, at staten ikke også begynder at søge mod beliggenheder, der stadig ligger centralt og giver medarbejderne gode transportmuligheder, men samtidig betaler sig økonomisk. Med kontorhuset på Kalvebod Brygge får vi et byggeri, der stadig er helt tæt på byen, men giver nogle andre muligheder og faciliteter for medarbejderne", udtaler Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen.

Et af de største OPP-projekter i Danmark til dato

Konkurrencen er gennemført som en såkaldt OPP konkurrence (offentlig-privat partnerskab), hvor bl.a. projektering, etablering, drift, vedligehold og finansiering er samlet i ét udbud. Bygningen på Kalvebod Brygge skal stå færdig 1. juni 2018, og byggeriet forventes sat i gang i oktober 2015. 

Fakta

Adresse: Kalvebod Brygge, Carsten Niebuhrsgade

År: 2014

Omfang: 41.000 m²

Bestiller: Bygningsstyrelsen

Entreprenør/OPP operatør: A. Enggaard A/S

Øvrige: Nordea Pension Danmark, Ejendomsselskab A/S

Arkitekt: Arkitema Architects

Landskab: Arkitema Urban Design

Ingeniør: MOE A/S

Præmiering: 1. præmie i OPP konkurrence 2014


Emner

Kategorier


Du finder Arkitema Architects her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Rådhusgata 9, etsj.4B, N-0151 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale