Gå til indhold
Arkitema vinder ny stor renoveringsopgave

Nyhed -

Arkitema vinder ny stor renoveringsopgave

Arkitema har netop vundet tilbuds- og proceskonkurrencen om en totalrenovering af Møllevangen i Vejle. Alle Møllevangens 618 boliger skal optimeres bæredygtighedsmæssigt, men de gedigne teglstensboliger vil som helhed ikke ændre karakter.


En vigtig byggesten

Bendt Almvig, partner og ansvarlig for Arkitemas almene boligprojekter, understreger, at denne opgave er en central byggesten i Arkitemas strategiske arbejde som en tegnestue, der nytænker den almene bolig. Almvig uddyber: “Arkitema har en lang tradition for at udvikle den almene bolig, men det almene byggeri har stået stille i nogle år. Nu rykker det igen - og så er vi med helt i front. Med denne sejr manifesterer vi endnu engang, at Arkitema skaber stor værdi inden for den almene bolig. Både hvad angår arkitektur, byggeskik, bæredygtighed og beboerprocesser”, afslutter Bendt Almvig.


Nye energioptimerede boliger

Med totalrenoveringen af Møllevangen optimeres boligerne bæredygtighedsmæssigt. Boligerne får ny isolering, alle installationer udskiftes, og der indsættes nye køkkener og badeværelser. Samtidig etableres der nye fællesfaciliteter for beboerne, og det store grønne udeområde skal også moderniseres. Derudover betyder totalrenoveringen, at der etableres 31 nye tagboliger og 64 boliger i 2 etager på 115 m². Yderligere skal 62 boliger ombygges, så de er egnet som tilgængelige, handicapvenlige boliger.


Fakta

Adresse: Møllevangen afd. 17 i Vejle

Bygherre: Arbejdernes Andels-Boligforeningen i Vejle

Opgave: Omfattende renovering af 40 boligblokke. Renoveringen gennemføres med støtte fra Landsbyggefonden.

Omfang: I alt 618 boliger

År: 2013-2016

Arkitekt: Arkitema

Landskab: Arkitema

Ingeniør og totalrådgiver: COWI

Emner

Kategorier

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990