Gå til indhold
Arkitema vinder SKI-aftale om bygherrerådgivning

Nyhed -

Arkitema vinder SKI-aftale om bygherrerådgivning

Som udvalgt bygherrerådgiver i forbindelse med SKI-aftaler markerer Arkitema sin bevidste satsning på bygherrerådgivning. Arkitema er, som den første og eneste arkitektvirksomhed blevet tildelt tre ud af tre rammeaftaler om “Bygherrerådgivning i forbindelse med byggeprojekter” ved Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).


Helhedsorienteret bygherrerådgivning

De tre rammeaftaler omfatter samtlige geografiske aftaleområder, som SKI inddeler Danmark i: Syddanmark, Midt- og Nordjylland samt Hovedstaden og Sjælland.Arkitema har de seneste år skærpet og professionaliseret vores bygherrerådgivning, så vi nu er et selvfølgeligt valg for alle typer af offentlige og private bygherrer.Vi har udviklet vores bygherrerådgivning og tilført de traditionelle funktioner et nyt perspektiv samt en mere helhedsorienteret tilgang. Det er denne satsning, som vi nu ser resultatet af, bl.a. med tildelingen af SKI’s rammeaftale om bygherrerådgivning i alle landsdele.

Med vores arkitektfaglige tilgang er vi særligt rustet til at rådgive bygherrer i de tidlige og strategiske faser ved både mellemstore samt større og mere komplekse projekter og processer. Det er i disse tidlige faser, at de vigtigste beslutninger som regel skal træffes.

“Økonomisk, juridisk og teknisk styring er discipliner, som vores bygherrerådgivere behersker naturligt i alle faser af et byggeprojekt. Men det er vores erfaring, at en mindst lige så vigtig del af bygherrerådgivningen er de processer, der sikrer bygherren og brugerne størst mulig værdi med hensyn til funktionalitet, æstetik og bæredygtighed”, forklarer Lene Neerup Melchiorsen, der er kreativ leder med ansvar for Arkitemas bygherrerådgivning.


Solide og omfattende kompetencer

Vores bygherrerådgivere inddrager naturligt og ad hoc kompetencer og erfaringer hos de mere end 265 kolleger hos Arkitema, inden for eksempelvis bæredygtighed, procesrådgivning, kvalitetsstyring, byggeledelse, IKT og BIM projektering.

“Vores bidrag som arkitekter er en helhedsorienteret tilgang til alle disciplinerne inden for bygherrerådgivningen”, afslutter Lene Neerup Melchiorsen, der glæder sig til at komme i gang med de spændende opgaver i de tre rammeaftaler for SKI.


Kort om SKI

Med SKI-aftaler undgår offentlige bygherrer og bygherrer for projekter, der tilføres offentlige midler, som f.eks. den almene boligsektor og tidskrævende prækvalifikationer ved valg af rådgivere. De kan i stedet vælge deres bygherrerådgiver direkte gennem miniudbud.På www.ski.dk beskrives de nye aftaler om bygherrerådgivning således:Rammeaftalen gør det nemmere for offentlige organisationer at købe byggerådgivning, end hvis de selv skal gennemføre et EU-udbud. Den nye aftale træder i kraft 1. december 2013. En bygherrerådgiver kan hjælpe dig med alt lige fra et fuldt byggeprogram, der sammenfatter dine behov og ønsker, til rådgivning både i udbudsrunden, og når selve projektet er skudt i gang. 

 
Læs mere om SKI-aftalerne på www.ski.dk

Emner

Kategorier

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990