Gå til indhold
Aarhus får ny bæredygtig skyline/Det kommende højhus i Værkmestergade viser vej mod et grønnere Aarhus.

Pressemeddelelse -

Aarhus får ny bæredygtig skyline/Det kommende højhus i Værkmestergade viser vej mod et grønnere Aarhus.

Mange danske byer markedsfører sig via forskellige bæredygtige tiltag. I Aarhus bliver bæredygtigheden synlig over hele byen! Det nye hotel- og kontorbyggeri i Værkmestergade bliver Aarhus’ grønne skyline, byens højeste hus, der integrerer tyndfilm teknologi på alle sydfacadens 23 etager.

2015 højhus
I Værkmestergade rejser det nye hotel- og kontorbyggeri sig stødt og roligt og er nu nået op i 6. etage. Højhuset bliver en lavenergibygning klasse 2015 ved bl.a. at integrere et solcelleanlæg på hele sydfacaden og dele af tagfladen.  Facaden har såkaldte CdTe tyndfilm solceller, der elegant lader sig integrere i facadeudtrykket og som har et lavt materiale- og energiforbrug ved fremstillingen. CdTe tyndfilm solceller nedbrydes ikke af lys og er som kemisk forbindelse både meget stabil og ugiftig.

Tyndfilm solceller som designparameter
Kreativ leder hos Arkitema Mette Julie Skibsholt ser meget frem til at højhuset står færdigt og forklarer om sydfacadens energirigtige profil: “Vores vision er at gøre solenergien til et aktiv for udformningen - et æstetisk element, der dels er med til at producere energi, dels til at formidle historien om et elegant højhus. Vi bygger i højden i et silkemat og mørkt udtryk - et enkelt og nordisk meget rent formsprog og samtidig med en energiproducerende facade. Tyndfilmen lader sig let integrere i arkitekturen og adskiller sig ganske lidt fra de øvrige facader uden at råbe højt om sine energirigtige egenskaber”.

En ny skyline og en revitalisering af Værkmestergade
Højhuset bliver en flot markering af indkørslen til det nye byområde Centralværkstederne i Aarhus. De to nederste etager fungerer som én stor levende plint med trapper og højbede med beplantning og træer - en ny plads i byen. Herfra ser man til byens forskellige rum og samtidig ophæver plinten niveauforskellen mellem Spanien og arealet ved Bruuns Galleri og samler på den måde området med interessante forbindelser og opholdsmuligheder - en katalysator for den planlagte revitalisering af området.

For spørgsmål kontakt kommunikationschef Holger Dahl hda@arkitema.dk /+45 4040 2552

Data

  • Højhuset har forventet indvielse i 2014
  • Følg byggeprocessen på webcam via http://www.comwell.dk/comwell_aarhus_webcam/
  •  Højhuset rummer hotel- og kontorbyggeri til brug for Comwell Hotel, Bech Bruun Advokatfirma og Deloitte revisorer.
  • Entreprenør og udvikler: KPC
  • Bygherre: Hans Lorenzen
  • Arkitekt: Arkitema
  • Ingeniør: Rambøll

 

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990