Gå til indhold
Arkitema Architects' kontor i Aarhus
Arkitema Architects' kontor i Aarhus

Pressemeddelelse -

​Arkitema Architects går nye veje

”Utraditionel, men naturlig udvikling” for Arkitema Architects, der nu skaber en ny forretningsenhed - Consulting. Målet er at skabe et endnu stærkere fundament for virksomheden gennem konsulentydelser inden for fem servicesegmenter. Kompetencerne er allerede i virksomheden, og kunderne efterspørger det, derfor sættes der nu fuld fokus på etableringen af Arkitema Consulting.

Arkitema Architects begiver sig ind på nyt territorium, når Danmarks største arkitektvirksomhed nu udvider med rådgivning inden for fem servicesegmenter. Arkitema Consulting kommer til at bestå af fem specialiserede segmenter, og målet er at skabe en helt ny forretningsenhed, der kan skabe yderligere omsætning og udnytte den viden, der er i virksomheden. Samtidig styrkes fundamentet i Arkitema.

Adm. direktør Peter Hartmann Berg vurderer, at mulighederne for at få en andel af markedet er gode. Der er allerede opbygget en stor del servicekompetencer i virksomheden, og det er dem, der nu skal udbygges. Der er gennem de seneste måneder ansat ledere til at opbygge de nye segmenter i Arkitema Consulting. Opbygningen skal ske gennem såvel nyansættelser som brug af de mange kompetencer, der allerede er i virksomheden.

De fem servicesegmenter; BIM Management, Bæredygtighed, Byggeledelse, Aktørinvolvering og Bygherrerådgivning, er alle udløbere af tidligere afdelinger i Arkitema. Det er viden og erfaring herfra, som skal tydeliggøres overfor nuværende og nye kunde, og markedet er der:

”Vi oplever, at mange kunder efterspørger, at de kan købe hele pakken hos os, og det er det, vi nu reagerer på ved at lave en slags one-stop-shopping. Vi har allerede kompetencerne i virksomheden og har i mange år rådgivet på disse områder. Derfor er det også helt naturligt for os at udbyde denne viden gennem en selvstændig forretningsenhed. God rådgivning er med til at skabe værdi for kunden og gøre en forskel for det endelige resultat, og det er hele vores mission,” fortæller Peter Hartmann Berg.

En vigtig del af strategien
For direktøren er den nye forretningsenhed en helt naturlig del af den udvikling, som Arkitema Architects er i gang med. Strategien har fokus på vækst; både i antallet af kontorer og medarbejdere og gennem nye forretningsenheder. Med fuldt udviklede arkitektafdelinger i Danmark og Sverige og en norsk afdeling godt på vej, er det derfor tid til at kigge videre fremad.

”Vi er vokset betragteligt gennem de seneste år og er nu blandt de største i Skandinavien. Det er en del af vores strategi for at skabe en stærkt funderet organisation med en finansiel styrke til at stå imod eventuelle udfordringer. Nu inddrager vi så et nyt ben at stå på inden for et område, som vi i forvejen er rigtig gode til,” fortæller Peter Hartmann Berg, og fortsætter:

”Vi er de første arkitekter i Danmark, der tager dette skridt fuldt ud og laver en enhed, der i princippet fungerer uafhængigt af arkitektdelen og udelukkende fokuserer på servicesegmenterne. I realiteten kommer Architecture- og Consulting-enhederne dog til at arbejde tæt sammen. Det er et utraditionelt skridt i branchen, men for os er det en helt naturlig udvikling. Vi skal hele tiden udvikle vores forretning og sørge for, at Arkitema Architects er godt rustet til fremtiden.”

Fakta:
Arkitema Consulting består af:
- BIM Management
- Construction Management
- Sustainability
- Client Consultancy
- People Involvement

Læs mere om Arkitema Consulting her

Emner

Kategorier


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Danmarks og en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med næsten 500 medarbejdere fordelt på kontorerne i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990
Eva Grønbæk Friis

Eva Grønbæk Friis

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445