Gå til indhold
​Arkitema Architects opkøber norsk tegnestue og bliver Danmarks største

Pressemeddelelse -

​Arkitema Architects opkøber norsk tegnestue og bliver Danmarks største

Arkitema Architects opkøber den norske tegnestue ELN Arkitekter og kan nu kalde sig Danmarks største med 368 medarbejdere i Aarhus, København, Stockholm, Malmø og Oslo. Siden 2012 er både antallet af medarbejdere og omsætningen steget markant. Et strategisk fokus på det skandinaviske marked er en stor del af successen.

Norge og Sverige udgør de største eksportmarkeder for den danske byggebranche, og også for Arkitema Architects. I Sverige har Arkitema Architects oplevet massiv vækst, hvor antallet af medarbejdere på Stockholm-kontoret alene siden 2012 er steget fra 29 til 75. Især opgaver inden for sundhedsområdet samt vundne boligprojekter er årsagen til væksten. Med opkøbet af norske ELN Arkitekter tilføjer Arkitema Architects 28 nye medarbejdere til Oslo-kontoret og opruster betydeligt på det norske marked.

”Ligesom med opkøbet af den svenske tegnestue DOT Arkitekter i 2011 fusionerer vi nu med en mindre, velfungerende arkitektvirksomhed, der er forankret i Norge. Sammensmeltningen af vores og deres kompetencer gør, at vi kan udfordre konkurrencen på det norske marked og forhåbentlig vækste med samme succes som i Sverige” siger partner og forretningsudviklingsdirektør i Arkitema Architects, Jørgen Bach.

Allerede inden opkøbet har Arkitema Architects og ELN Arkitekter med stor succes samarbejdet om supersygehuset Nytt Østfoldsykehus i Sarpsborg syd for Oslo.


Bygger til Norden
Dansk arkitektur og design er kendt og efterspurgt i hele verden, men hos Arkitema Architects er blikket rettet mod Skandinavien. Det har vist sig at være en god forretning, der har skabt vækst gennem de seneste år og har ført tegnestuen, med de århusianske rødder, helt til tops på listen over danske tegnestuer. Jørgen Bach forudser, at tegnestuen i løbet af de næste fem år vil vokse til 500 medarbejdere via øget specialisering og forankring på det skandinaviske marked.

”Hos Arkitema Architects er strategien klar, vi fokuserer udelukkende på det skandinaviske marked. Vi får ugentlige tilbud fra Asien og andre steder, men siger pænt nej tak. Vi bygger til Norden. Vores nuværende markedsandele gør, at der er rigeligt plads til at vokse inden for den nuværende strategi og forretningsmodel,” siger Jørgen Bach.

Fællesnævneren for opgaverne i alle tre skandinaviske lande er at skabe funktionel og social ansvarlig arkitektur. Under de fem overordnede temaer – boliger, skoler, sundhed, kontorer og urban design – er Arkitema Architects anerkendt for projekter som Sluseholmen og KUA2, Københavns Universitet Amager, og har senest vundet store projekter som Nexus Cph/De fire styrelser på Kalvebod Brygge, Bindesbøll Byen i Aarhus, og er valgt som hovedarkitekter på Faste Batteri på Islands Brygge.


Arkitema Architects i tal

Omsætning

Fra 2013-2014 er Arkitema Architects omsætning steget med 12 % Fra 2013-2014 er Arkitema Architects' omsætning steget med 12 %. 

MDKK 2009 2010 2011 2012 2013 2014
Omsætning Koncern 121,1 130,7 177,9 208,2 203,1 230 (forventet)


Medarbejderantal


2012 2013 2014 2015
Aarhus 145 118 146 158
København og Malmø 83 71 96 104
Stockholm 29 35 68 75
Oslo 14 7 3 31
Totalt 271 231 313 368


Arkitema Architects i Sverige

Siden 2012 er antallet af medarbejdere på Arkitema Architects' Stockholm-kontor steget fra 29 til 75. Især opgaver inden for sundhedsområdet og vundne boligprojekter er årsagen til den markante vækst. I løbet af 2014 vandt Stockholm-kontoret en række væsentlige opgave. Bl.a. opførelse af 27.000 m² boliger i Alby, syd for Stockholm. Derudover arbejdet kontoret med en række store sygehusprojekter, der enten netop er afsluttet, eller som er under opførelse. Af aktuelle sundhedsopgaver tæller bl.a. modernisering og ombygning af Löwenströmska Sjukhus, om- og tilbygning af St Görans Sjukhus, renovering og tilbygning til Uppsala Akademiska Sjukhus og et nyt provinshospital i Finspång, syd for Stockholm.


Arkitema Architects i Norge

Siden 2012 er antallet af medarbejdere på Arkitema Architects' Oslo-kontor steget fra 14 til 31. Især opgaver inden for sundheds- og læringsområdet er årsagen til væksten. I Nordnorge arbejder vi på to skoleprojekter, mens Oslo-kontoret fortsat arbejder med Nytt Østfoldsykehus, der indvies i november 2015.

Med fusionen indtræder eksisterende partnere i ELN, Anne Guri Grimsby og Aasmund Bjørnstad i partnerkredsen i Arkitema Architects. Thomas Carstens, der pt. er udstationeret partner for Arkitema Architects fortsætter som dansk partner bosiddende i Oslo, og indgår som en del af dagligdagen hos Arkitema/ELN Architects på Hammersborg Torg 3 i Oslo.

Eliassen Lambertz-Nilssen Arkitekter hedder efter fusionen Arkitema/ELN Architects.


Arkitema Architects i Danmark

Siden 2012 er antallet af medarbejdere på Arkitema Architects danske kontorer i Aarhus og København samlet set steget fra 228 til 262. Opgaver inden for bolig-, læring-, sundhed- og erhvervssegmentet er årsagen til væksten. I løbet af 2014 vandt Arkitema Architects en række væsentlige opgaver i Danmark, herunder bl.a. boligprojekterne Faste Batteri og Uptown Nørrebro i København og Bindesbøll Byen i Risskov samt erhvervsprojektet Nexus Cph på Kalvebod Brygge i København. Derudover opfører vi lige nu KUA3, en udvidelse af Københavns Universitet Amager samt en række folkeskoler. Også inden for sundhedssegmentet opfører vi en række sundhedsrelaterede byggerier, bl.a. DNV Gødstrup og Nyt Psykiatrisygehus i Vejle.

Kilder:

http://www.faod.dk/Nyheder/Det-g%C3%A5r-godt-i-arkitektbranchen

http://www.danskbyggeri.dk/for+medlemmer/udland+-c12-+eksport/eksportstatistik/export+profile+2014-c3-+norge+det+st%C3%B8rste+enkeltmarked

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema Architects her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Rådhusgata 9, etsj.4B, N-0151 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990