Gå til indhold
Arkitema Architects er Skandinaviens 5. største arkitektvirksomhed og sigter mod mere vækst i de kommende år.
Arkitema Architects er Skandinaviens 5. største arkitektvirksomhed og sigter mod mere vækst i de kommende år.

Pressemeddelelse -

​Arkitema opruster i Skandinavien

Skandinaviens 5. største arkitektvirksomhed, Arkitema Architects, er efter et rekordregnskab gået i gang med at opruste i de svenske og norske datterselskaber, hvor to nye direktører netop er tiltrådt. Arkitema ønsker en større bid af kagen på de to markeder, hvor byggeriet boomer i disse år. Derfor er målet for de to direktører at skabe grundlag for større vækst, dog med to forskellige udgangspunkter.

Gennem de seneste fem år er Arkitema Architects gået fra at være et stort dansk arkitektfirma til at være blandt de største i Skandinavien. Virksomheden gik først ind på det svenske marked og siden det norske marked. I begge lande med ambitionen om at udnytte Arkitemas kompetencer og viden om skandinavisk byggeri til at tage markante markedsandele.

Missionen er længst fremme i Sverige, der i seneste regnskabsår igen øgede omsætningen, denne gang fra knap 71 mio. kr. i ’15 til over 77 mio. i ’16. Det svenske datterselskab beskæftiger i dag 128 medarbejdere på kontorerne i Malmø og Stockholm, og det er disse medarbejdere, der pr. 1. maj har fået en ny direktør. Jessica Ehrnst, der gennem tre år har fungeret som kontorchef på Arkitemas kontor i Stockholm, er blevet udnævnt til direktør, og ifølge forretningsudviklingsdirektør Jørgen Bach er hun det helt naturlige valg:

”Jessica har bevist, at hun formår at styre et kontor sikkert igennem en meget stærk vækst, og hun har i sine år hos os været en stor del af den succes, som vi allerede har opnået. Derfor er det også naturligt, at når vi udpeger en ny direktør for vores svenske datterselskab, så er det Jessica, som er den klart stærkeste kandidat. Jeg er sikker på, at vi med Jessica i spidsen vil nå de meget ambitiøse mål, som vi har om vækst i Sverige i de næste mange år.”

Gang i hjulene i Norge
Siden Arkitema trådte ind på det norske marked i starten af 2015 har virksomheden arbejdet hårdt på at etablere en stabil forretning, med naturlige omkostninger til følge. Forventningen for 2017 er dog, at disse omkostninger er minimeret, og man gearer nu kontoret i Oslo til vækst og flere ordrer.Derfor er Chris Olborg blevet udnævnt til direktør for Arkitemas norske datterselskab.

Chris Olborg kom til virksomheden i november 2016 og har siden da bevist sit værd for Arkitema, hvorfor han pr. 1. maj satte sig i direktørstolen. Hans fokus bliver at skabe flere kunder og få flere projekter til kontoret, ligesom der skal sættes skub i de seks markedssegmenter, som Arkitema allerede opererer med i Danmark og Sverige; læring, bolig, erhverv, urban, sundhed og kultur. Det er et stort opbygningsarbejde, der igangsættes i selskabet, og det kommer til at kræve en person af en vis støbning, fortæller Jørgen Bach:

”Chris er en ambitiøs og initiativrig person. I den fase, som vi træder ind i nu, er der brug for en mand af hans kaliber. Han kan være med til at løfte hele kontoret og sikre vores fremtidige position på det norske marked. Han er den helt rette til at udvikle kontoret yderligere og har den viden og erfaring, som vi mener, der er behov for på et marked, hvor vi ser et enormt potentiale for Arkitema.”

På trods af et underskud i den norske afdeling viste Arkitemas netop offentliggjorte regnskab for 2016 en omsætningsrekord på 361,8 mio. kr., hvilket gav et resultat på 20,2 mio. kr. i det partnerejede selskab. 

Emner

Kategorier


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 500 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990
Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445

Relateret materiale