Gå til indhold
Arkitema skal skabe nyt samlingspunkt i Linköping

Pressemeddelelse -

Arkitema skal skabe nyt samlingspunkt i Linköping

Arkitemas konkurrencebidrag, Laterna Magica, har vundet den åbne arkitektkonkurrence om Nya Kungsberget, et nyt centrum for læring, sport og kultur midt i svenske Linköping. Bygningen kommer til at bestå af en kerne i massivt træ med en skal af glas.

Arkitema Architects har netop vundet den åbne arkitektkonkurrence om en kombineret ny skole og kulturhus centralt placeret i Sveriges 5. største by Linköping. Byen ligger mellem Gøteborg og Stockholm, og med forslaget ”Laterna Magica” vil arkitekterne skabe et samlende sted for byens 105.000 indbyggere, hvor der bliver plads til læring, sport og kultur.

Laterna Magica vandt arkitektkonkurrencen med følgende udtalelse fra juryen: ”Det vindende forslag præsenterer sig smukt og indbydende mod Drottningstorget. Forslaget skaber helt nye strøg og pladser i byen. Med sin samlende stueetage tilbyder bygningen en unik mødesplads for viden, kultur og idræt”.

”Vi er både stolte og ydmyge over, at vores forslag til Nya Kungsberget er blevet valgt ud blandt mange fine forslag. Vores ambition med forslaget er at give uddannelse, idræt og kultur en fremtrædende og naturlig rolle i byen og integrere pladsen foran bygningen med byens kommende og eksisterende pladser og strøg”, siger Håkan Sandhagen, segmentchef for læring og associeret partner i Arkitema.

Bæredygtig og fleksibel ramme for læring

Hovedbygningen er designet med robuste og bæredygtige materialer, der kan holde i mange år, og som bliver smukkere med årene. Kernen i bygningen bliver et træskelet i massivt træ med en ydre skal af glas, der sikrer meget dagslys til aktiviteterne i huset. Bygningens enkle løsninger er bygbare og fleksible, så de kan ændres efter skiftende behov og give elever, lærere og andre brugere mulighed for at præge det fysiske miljø.

”Med Laterna Magica har vi forsøgt at skabe en bygning, der er både rationel og magisk, enkel og vedkommende. Vi håber, bygningen får en lige så central plads i brugernes liv, som den har i byen”, siger Håkan Sandhagen.

Den nye bygning skal efter planen rumme udskoling, gymnasieskole, kulturskole, to idrætshaller og offentligt tilgængelige lokaler.

Emner


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 500 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Stora Varvsgatan 6A, SE-211 19 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale