Gå til indhold
Oksenøya. Illustration: Arkitema Architects
Oksenøya. Illustration: Arkitema Architects

Pressemeddelelse -

Arkitema tegner nyt område på tidligere lufthavnsområde

Arkitema Architects har i samarbejde med bl.a. den norske entreprenør og ejendomsudvikler, Veidekke, vundet konkurrencen om et stort omdannelsesprojekt på det tidligere norske lufthavnsområde, Fornebu. Projektet har fokus på at skabe en bæredygtig helhed på et af områdets kommende byggefelter. Til området, kaldet Oksenøya, skal der etableres en skole med sportshal, en børnehave og et bo- og behandlingscenter, samt alle arealer imellem. Dermed skabes en varieret bydel, hvor fokus blandt andet er på bæredygtige løsninger.

Bærum Kommune lige syd for Oslo, har udpeget vinderen i konkurrencen om at udvikle et ca. 75.000 kvm område på Oksenøya på det tidligere lufthavnsareal Fornebu. Entreprenøren Veidekke, indgav med bl.a. Arkitema Architects som underrådgiver vinderforslaget, der indeholder et sammenhængende koncept for bebyggelsen, der kommer til at bestå af en skole med sportshal, en børnehave, et bo- og behandlingscenter og et stort udendørsanlæg med mødesteder for lokalområdet.

Det centrale Oksenøya-projekt er tænkt som et bæredygtigt område, hvor fællesskabet er i fokus. De forskellige institutioner skal samle flere generationer i området, hvilket vil give liveglæde til unge og ældre. Samtidig er bygningerne designet til flere forskellige formål, hvilket vil styrke sammenholdet og fællesskabet i området.

”Vi er meget stolte over at vi endte som vindere i denne konkurrence. Sammen med Veidekke har vi skabt et projekt i høj kvalitet, der kommer til at skabe en levende bydel med mange generationer og som samtidig vil indfri kommunens meget ambitiøse visioner for bæredygtighed i området. Projektet vil komme til at sætte en høj standard for Oksenøya-området,” fortæller Partner og konkurrenceleder hos Arkitema Architects, Mette Baarup.

Alle byggerierne vil blive udført med elementer af træ. Projektet kommer i alt til at dække 36.000 etagemeter og vil blive opført efter det norske future built-program, hvilket sikrer en bæredygtig bydel i høj kvalitet, hvor Bærum Kommune også har besluttet at projektet skal certificeres til Breeam Outstanding.

Emner


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990
Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445

Relateret materiale