Gå til indhold
Arkitema vinder stor renoveringsopgave i Albertslund

Pressemeddelelse -

Arkitema vinder stor renoveringsopgave i Albertslund

Morbærhaven skal renoveres, så den bevarer sit stilmæssige udtryk, men bliver mere tidssvarende boliger med fokus på bæredygtighed. Arkitema er blevet udpeget som den tegnestue, der skal renovere ungdomsboligbebyggelsen i Albertslund. 


En alternativ og mere bæredygtig løsningsmodel
Placeret mellem Roholmsparken og Stensø ligger Morbærparken; i alt 1.063 ungdomsboliger i Albertslund, som i løbet af de næste år skal gennemgå en omfattende renovering og energioptimering. 

Arkitema Architects og Ingeniørfirmaet Danakon A/S vandt konkurrencen på det bedste idéforslag, den bedste beboer procesplan og bedste organisationsplan. Arkitekt og partner i Arkitema, Bendt Almvig, fortæller om renoveringen af Morbærhaven:

“Arkitema Architects og Danakon A/S præsenterede en alternativ løsningsmodel, som kunne tilføre Morbærhaven noget helt nyt. Vi ville, som de eneste, skubbe projektet i en mere bæredygtig retning, hvilket vi har gjort gennem vores materialevalg. Det kan i sidste ende give en billigere elregning for beboerne. Derudover ligger der mellem de mange blokke en række fine haverum, som vi gerne ville gøre tilgængelige for beboerne fra deres egne boliger. I vores forslag bliver der derfor direkte udgang fra stueetagen til haverne. Det er de primære grunde til, at Arkitema vandt konkurrencen”.

Alt renoveringsarbejde i Morbærhaven bliver gennemført i beboet byggeri, men med færrest mulige gener for beboerne.

“Vi har lavet en struktur, så vi under renoveringen generer beboerne mindst muligt. Vi sætter skærmvægge op i lejlighederne, og sammenlagt vil vi kun arbejde i hver lejlighed i en halv dag. På den måde bliver beboerne mest beskyttede,” fortæller Bendt Almvig.


Samme udtryk. Nye materialer.
Morbærhaven er opført tilbage i 1971, hvilket kan ses i det arkitektoniske udtryk, der er meget tidstypisk og enkelt. Det er et udtryk, som Arkitema så vidt muligt ønsker at bevare i renoveringen - samme udtryk, men med nye materialer. Eksempelvis vil de nuværende facadepartier og tage i Morbærhaven blive udskiftet med mere moderne og bæredygtige materialer. På den måde vil Arkitema i renoveringen sikre æstetiske og tidssvarende boliger og samtidig sikre et højt niveau af langsigtede og mere bæredygtige løsninger.

Derudover vil renoveringen af Morbærhaven bl.a. omfatte nye ventilationssystemer, en forbedring af stiforløbet i området samt solcellepaneler på egnede tagflader.


Data
Bygherre: Albertslund Ungdomsboliger
Omfang: I alt 1.063 boliger
År: 2013-2015
Ydelse: Arkitekt- og landskabsarkitektrådgivning samt brugerinddragelsesprocesser og workshops.


Emner

Kategorier


Du finder Arkitema her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Drammensveien 147B, 2. etg., N-0277 Oslo - Tlf: +45 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990