Gå til indhold
Flere boliger til den svenske ungdom | Arkitema Architects vinder konkurrencen om 124 ungdomsboliger i Tullinge skov syd for Stockholm

Pressemeddelelse -

Flere boliger til den svenske ungdom | Arkitema Architects vinder konkurrencen om 124 ungdomsboliger i Tullinge skov syd for Stockholm

Stockholm mærker et befolkningsboom. Byen vokser konstant. Forstaden bliver til midtby, og de rekreative områder bliver indtænkt. Dette har betydning for Tullinge Skov, der nu skal huse 124 ungdomsboliger. Naturinspirerede boliger som Botkyrka kommune har udnævnt Arkitema Architects til at tegne med WästBygg Projektutveckling Stockholm AB som bygherre.

”Vi har tegnet ungdomsboliger, som smelter sammen med skoven via et stort, åbent, rekreativt gårdrum. De nærliggende transportmuligheder giver samtidig de unge mulighed for hurtigt at komme ind til Stockholm centrum. Således er dette boligprojekt karakteristisk ved at være boliger midt i naturen med storbyen som nabo”, forklarer Ola Göransson, partner i Arkitema Architects.


Eftertragtede ungdomsboliger
I Botkyrka kommune reagerer de på den markante efterspørgsel på ungdomsboliger. Derfor er de meget begejstrede for, at de inden længe kan tilbyde byens unge lejligheder i grønne omgivelser.

“Det føles fantastisk, at vi nu er et skridt tættere på så mange nye ungdomsboliger i Tullinge”, siger Gabriel Melki (S), Botkyrka Kommune og fortsætter: “Behovet for ungdomsboliger med rimelige huslejer er stort. Placering tæt på Södertörn Högskola i Flemingsberg gør stedet specielt velegnet til ungdomsboliger”. (Oversat fra Kilde: (http://www.botkyrka.se)

Placeringen Tullinge Skov er projektets inspirationskilde. Alle lejligheder vender mod skoven, mens fællesområderne er placeret mod gården. Samtidig har alle boliger fransk altan, så der fra alle boliger er god kontakt til naturen. Netop fokus på naturen roses i dommerbetænkningen:

”Forslaget formidler, uden at konkurrere med den omgivende natur, en klar identitet og et dynamisk udtryk. Design og materialevalg er tilpasset til naturen.” (Oversat fra Kilde: (http://www.botkyrka.se)


Data

Adresse: Solskenvägen, Tullinge

År: 2015

Omfang: 5.300 m²

Bygherre: WästBygg Projektutveckling Stockholm AB, Botkyrka Kommun

Arkitekt: Arkitema Architects

Landskab: Arkitema Architects

Præmiering: 1. præmie i konkurrence 2015

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema Architects her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Rådhusgata 9, etsj.4B, N-0151 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990