Gå til indhold
Indlevede læringsrum sikrer 1. plads /Arkitema vinder konkurrencen om Lyreskovskolen i Bov

Pressemeddelelse -

Indlevede læringsrum sikrer 1. plads /Arkitema vinder konkurrencen om Lyreskovskolen i Bov

Arkitemas forslag er udpeget som vinder af konkurrencen om Lyreskovskolen. En helt ny skole, der skal opføres i nær tilknytning til den eksisterende Bov Skole. I alt skal den den nye Lyreskovskole samle de tre eksisterende skoler; Frøslev-Padborg skole, Kruså skole og Bov skole.


En skole tegnet indefra og ud

Forslaget til Lyreskovskolen er tegnet med fokus på at sikre et trygt og varieret læringsmiljø for skolens i alt ca. 800 elever og 90 personaler. Netop dette fokus på de læringsrum, som eleverne skal opholde sig i og lære i, roses af dommerne i arkitektkonkurrencen. I dommerbetænkningen fremhæver dommerne vinderforslaget som et indlevet forslag:

“Beskrivelser af skolens brug og de muligheder, der ligger i de tegnede rum, er meget indlevet og vidner om en klar forståelse for skolens program[...]”. Og videre “Skolens organisation svarer på næsten alle punkter til de ønsker, der formuleres i programmet. Særligt mulighederne for at opdele og sammenlægge enheder og områder i skolen til forskellige formål vurderes velfungerende”.

Også den pædagogiske proceskonsulent, der var med til at udvælge vinderforslaget er begejstret for Arkitemas forståelse for det liv, der skal udfolde sig på skolen. Han skriver bl.a.; “inde i bygningerne, er det tydeligt, at arkitekten har forstået konkurrenceprogrammets intentioner. Her ser man, at alle arealer er blevet udnyttet optimalt, og der er sket en fin tilpasning til målgruppen med små hyggenicher til fordybelse, læring og ophold i indskolingen og mere arbejdslignende nicher og studieområde i mellemtrin”.


Den lille skole i den store

Pernille Østergaard Svendsen er arkitekt og kreativ leder hos Arkitema, og hun forklarer at Lyreskovskolen er tegnet i en børnevenlig skala som et trygt læringsmiljø. “Vi har valgt at udforme skolen som en firelænget bygning, for herved at skabe et centralt og samlende skoletorv i bygningens centrum, en naturlig adskillelse af indskoling, mellemtrin samt personaleområde og idrætssal. Udskolingen placeres i den eksisterende Bov skole, som med en mindre tilbygning indrettes som et ungemiljø, hvor de større børn kan trives. Denne opdeling bevirker, at børnene til stadighed oplever, at de går i en lille skole i den store skole”.

Alle trin har hver deres små nærmiljøer og fællesskaber med egen garderobe og udgang til de udvendige leg- og læringsområder. SFO'en er placeret imellem indskoling og mellemtrin, således at skole og SFO er fuldt integreret.

Med Lyreskovskolen kan Arkitema føje endnu et vigtigt læringsbyggeri til sin portefølje. Nordstjerneskolen i Frederikshavn er lige blevet indviet,  netop nu opføres Vibeengsskolen i Haslev og samtidig er vi stolte af, at vi allerede er vi igang med at projektere en skole for Aabenraa Kommune, Kongehøjskolen.


Data

Adresse: Bov,

Omfang: Ca. 9.500 m2 nybyggeri og ca. 2.000 m² ombygning

Bygherre: Aabenraa Kommune

År: 2013-2015Arkitekt: ArkitemaLandskab: ArkitemaIngeniør: Rambøll

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29A, S 104 62 Stockholm - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990