Hammershus Besøgscenter vinder international arkitekturpris
Det nye besøgscenter ved Hammershus blev onsdag d. 28. november udpeget som vinder af World Architecture Festival Awards i kategorien Display. Dermed modtager centret, der er tegnet af Arkitema Architects i samarbejde med professor Christoffer Harlang, endnu en pris for sit design, der skiller sig ud og sætter formidlingen i fokus.