Den bæredygtige by på dagsordenen under royalt besøg i Stockholm
Arkitema Architects har netop deltaget i et dansk erhvervsfremstød i Stockholm med fokus på opbygningen af den moderne bæredygtige by. I den forbindelse besøgte HKH Kronprins Frederik og Sveriges Kronprinsesse Victoria tirsdag d. 30. maj Arkitemas kontor i Stockholm, hvor der blev afholdt både foredrag og paneldebat.