Gå til indhold
Villa Vid går energiplanken ud i bæredygtighed

Nyhed -

Villa Vid går energiplanken ud i bæredygtighed

Hvide Villa Vid lyser op i parcelhuskvarteret i Tranbjerg og skiller sig ud med sit enkle design og gennemgående udtryk i lavenergi højstyrkebeton. Højstyrkebetonen er så finkornet, at den med polering opnår en finish nærmest som marmor. Man kan uden problem bruge betonen direkte til siddemøbler og køkkenborde.

Bæredygtighed står højt på listen, når det drejer sig om arkitektur og design. I Tranbjerg, en forstad til Aarhus, har Arkitema opført et hus i højstyrkebeton. Huset er ikke tilkoblet fjernvarme, hvilket gør huset særligt interessant, da Arkitema i Hasselager er i gang med opførelsen af 75 bæredygtige rækkehuse, der tager udgangspunkt i netop denne bygning.

Kun to dage
Villaen er ét sammenhængende Arkitema design udelukkende i højstyrkebeton. Faktisk er både terrændæk, vægge og tagmoduler lavet i lavenergi sandwichelementer – og det er ikke set før, siger Rolf Kjær fra Arkitema og fortæller videre, at Villa Vid er en mock-up for de 75 lavenergiboliger i Hasselager som Arkitema Præfab også er i færd med at bygge. Denne mock-up har givet en masse god erfaring og har været en stor procesmæssig succes. For eksempel erfarede Præfab, at omend det kun tog to dage at rejse huset, så har det taget længere tid at færdiggøre huset helt ned i detaljen.

Bæredygtige tiltag
Fine detaljer er der masser af. Håndvaske i Arkitema design, bordplader – både i køkken og i badeværelse samt pejs – er også udført højstyrkebeton. Af interessante bæredygtige tiltage kan carporten fremhæves.
Her er taget udført som et vandret solcellemodul, der driver luft til vand varmepumpen der opvarmer huset, der derfor ikke er tilsluttet til fjernvarmenettet.

Rolf Kjær fra Arkitema fortæller om begejstrede tilbagemeldinger og om evt. købere, der har meldt sig på banen. Og det inden der er afholdt åbent hus arrangement. Med Villa Vid har Arkitema Præfab gået hele planken ud, fortæller Rolf Kjær.

Og alle vinduerne i huset er X-frame vinduer – endnu et Arkitema Præfab design i den helt rigtige ende af lavenergiklassen. Til nørderne kan nævnes, at væggene har en U-værdi på 0,087 på kun 35 cm. Tallene er verificeret af DTU.

Vil du vide mere om både Villa Vid og lavenergiboligerne i Hasselager, så kan du se mere om det her:

 

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale