Gå til indhold
Ny Søndervang-projektet omfatter dette område på Frederiksberg. Foto: Frederiksberg Kommune
Ny Søndervang-projektet omfatter dette område på Frederiksberg. Foto: Frederiksberg Kommune

Pressemeddelelse -

​Frederiksberg Kommune vælger bygherrerådgiver til nyt plejecenter

Frederiksberg Kommune har udpeget Arkitema Architects og COWI som bygherrerådgiver på projektet Ny Søndervang. Her skal etableres et nyt plejecenter og botilbud med ambitioner om at skabe muligheder for nye møder under overskriften ”generationerne mødes om energi og bæredygtighed”.

På Frederiksberg ønsker kommunen, i forlængelse af to kommunale masterplaner, at skabe et nyt alment plejecenter og botilbud i tæt forbindelse med det nuværende Søndervang Plejehjem. Målet er at skabe et tilbud, der rummer en fleksibel løsning for 129 plejeboliger fordelt på 105 boliger til plejecentret, og 24 boliger til botilbuddet. Hele bebyggelsen skal stå færdig i 2025, og for at nå det mål har Frederiksberg Kommune netop udpeget et team bestående af Arkitema Architects og COWI som bygherrerådgiver.

Teamet skal bistå kommunen i alle faser og sikre, at projektet kommer i mål og indfrier forventningerne og ambitionerne, hvilket bl.a. betyder et fokus på miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed i projektet. Således er den overordnede vision for det kommende byggeri, at ”generationerne mødes om energi og bæredygtighed”, hvilket bygherrerådgiverne bl.a. skal hjælpe til med at folde ud og konkretisere frem mod et udbud.

Frederiksberg Kommune har lagt vægt på, at opgaven løses helhedsorienteret med stor bredde og erfaring i organisationen. Arkitema og COWI skal i rådgivningen binde det plejefaglige, det arkitektoniske og det byudviklingsmæssige sammen, når de skal hjælpe kommunen i mål.

”Vi er naturligvis meget glade for at have vundet denne spændende opgave, som vi glæder os til at komme i gang med. Frederiksberg Kommune har udviklet Frederiksbergstrategien og Bæredygtigt Frederiksberg som indeholder nogle meget klare ambitioner og gode ideer, som vi ser frem til at implementere, udvikle og videreføre i det kommende samarbejde. Der er ingen tvivl om, at Ny Søndervang kommer til at indeholde rigtig mange tiltag, der vil være interessante, ikke bare for de kommende beboere, men også for mange andre, der skal blive aktive brugere. Vi skal simpelthen sikre et færdigt byggeri, der indbyder byen til at deltage og interagere,” fortæller Associated Partner i Arkitema, Anders Lomholt.

Arkitema har bl.a. tidligere været bygherrerådgiver på Generationernes Hus i Aarhus, hvor netop mødet mellem generationer er en hjørnesten i projektet, ligesom man ønsker det på Frederiksberg. Ny Søndervang forventes at stå færdigt medio 2025.

Emner

Regions


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø. Arkitema ejes af COWI A/S.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990
Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445

Relateret materiale