Gå til indhold
Arkitema arbejder bl.a. på energiprojektet Megaton i Vestjylland. Illustration af Arkitema/COWI, lavet for GreenGo Energy
Arkitema arbejder bl.a. på energiprojektet Megaton i Vestjylland. Illustration af Arkitema/COWI, lavet for GreenGo Energy

Pressemeddelelse -

Fremgang på top og bund hos Arkitema

2022 bød på fremgang på flere fronter hos den skandinaviske arkitektvirksomhed Arkitema. Det netop offentliggjorte årsregnskab viser, at både top- og bundlinjen er vokset og det på trods af, at 2022 bød på store udfordringer for hele samfundet og især byggebranchen. Derfor erklærer direktøren sig også tilfreds med, at virksomheden har vist sig som en omstillingsparat og robust forretning, der har formået at håndtere et usikkert marked.

Arkitekterne fra Arkitema kom resultatmæssigt tilfredsstillende igennem 2022, det viser det netop offentliggjorte regnskab fra den COWI-ejede virksomhed. Således viser tallene vækst på bundlinjen, hvor man har nået et resultat på den primære drift på 3,5 mio. DKK mod et underskud i ´21. Ligeledes er omsætningen også steget, så den i 2022 lå på 660 mio. DKK.

Med en usikker verdenssituation og en byggebranche med store udfordringer inden for flere sektorer, erklærer administrerende direktør i Arkitema, Thomas Kveiborg, sig tilfreds med regnskabet. Han mener, at det positive resultat skyldes, at virksomheden gennem en årrække har arbejdet sig hen imod en model, der kan modstå forandringer i markedet:

”Vi har gennem flere år arbejdet bevidst for at skabe en robust forretning, der har flere ben at stå på, og gennem COWIs ejerskab er vi blevet yderligere diversificeret. Dét har hjulpet os gennem 2022, hvor vi trods flere udfordringer især lykkedes med at få opgaver inden for energi og industri, hvilket bl.a. har opvejet for den afmatning branchen oplever på boligmarkedet.”

Plads til forbedring
Selvom Arkitema har oplevet en fremgang, mener direktøren, at lønsomheden skal forbedres markant i de kommende år. Ifølge Thomas Kveiborg er man allerede godt på vej med flere initiativer, både internt og i planlægningen sammen med kunderne. Flere projekter er allerede sat i søen og virksomheden vil i de kommende måneder arbejde på flere fronter for, at bundlinjen bliver forbedret yderligere.

”Vi har været rigtig meget igennem, og vi skal have in mente, at markedet har været rigtig hårdt i 2022. Men når vi kigger på vores pipeline, de aftaler vi har indgået og strukturen i vores organisation, ser vi gode muligheder for, at vi kan bygge ovenpå årets resultat. Vi ser stor fremgang inden for energi og industri, hvor markedet på ingen måder er stagneret, og hvor vi, sammen med COWI, har udsigt til stabile og langsigtede projekter. Det øger vores mulighed for at skabe en lønsom forretning, men vi har stadig en del arbejde foran os,” forklarer Thomas Kveiborg, der mener, at netop industri og energi vil være vigtige områder for Arkitema i fremtiden, bl.a. på grund af den grønne omstilling:

”Det er tydeligt, at den grønne omstilling kommer til at gøre en forskel i byggeindustrien i de næste mange år. Ny regulering har stor betydning for hastigheden i den grønne omstilling og bestræbelserne på at reducere byggeriets CO₂ udledning. Og vi er selv med helt fremme i at hjælpe den på vej, gennem nye digitale redskaber som eksempelvis LCAcollect. Men vi tror på, at vi også kommer til at gøre en forskel for hele energisektoren, hvor vi er med på flere store projekter, lige som vi inden for industrien kan tilbyde nogle højt specialiserede kompetencer, der gør en forskel.”

Arkitema har i dag seks kontorer i Danmark, Norge og Sverige, og årsresultatet viser stigninger i omsætningen i alle tre lande.

Fakta

DKKt

2022

2021

Nettoomsætning

659.758

613.244

Resultat af primær drift før afskrifninger (EBITDA)

9.505

-12.963

EBITDA-margin

1,4 %

-2,1 %

Resultat af primær drift (EBIT)

3.456

-20.295

Overskudsgrad (EBIT-Margin)

0,5 %

-3,3 %

Årets resultat

2,677

-16.766

Emner

Kategorier


Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag en af Skandinaviens førende arkitektvirksomheder med over 650 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm, Göteborg og Malmø. Tegnestuerne rådgiver inden for arkitektur, landskab og bæredygtighed. Arkitema ejes af COWI A/S.

Kontakt

Eva Grønbæk Friis

Eva Grønbæk Friis

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale