Gå til indhold
Startskuddet for fremtidens Gellerup og Toveshøj | Arkitema Architects vinder områdets nye vartegn, det kommende informations- og aktivitetscenter

Pressemeddelelse -

Startskuddet for fremtidens Gellerup og Toveshøj | Arkitema Architects vinder områdets nye vartegn, det kommende informations- og aktivitetscenter

Hvordan skal Gellerup genopstå som en ny og attraktiv bydel? Arbejdet med helhedsplanen for området er allerede i fuld gang. Boligblokke er revet ned - og hvordan ser fremtiden så ud for beboerne? Med det kommende informations- og aktivitetscenter kan beboerne komme helt tæt på begivenhederne og følge med i omdannelsen af deres nærområde.

Med dialogen i fokus
“Vi ønsker at stå for en åben og ærlig kommunikation, ikke mindst over for beboerne, hvis daglige liv bliver påvirket af helhedsplanen. Men også over for omverdenen. Med vores kommende informations- og aktivitetscenter bliver vi både synlige og tilgængelige. Det giver et fantastisk afsæt for dialogen om at skabe en international bydel for hele Aarhus”, forklarer projektchef Ole Bech Jensen fra Brabrand Boligforening.

I dette center vil fysiske modeller formidle de mange nye tiltag, som området i de kommende år skal gennemgå. Derudover indeholder centeret en café og et sceneområde både indenfor og udendørs, som kan bruges til f.eks. debat- eller kulturarrangementer.


Et rødt pejlemærke
Informations- og aktivitetscenteret vil i den grad lyse op i området med sin karakteristiske cirkulære form, sit røde tag og sit rå materiale i form af ombyggede, røde skibscontainere.

“Dette center kommer til at vække opsigt og genkendelighed i området”, fortæller kreativ leder hos Arkitema Architects Rolf Kjær, og fortsætter: “Centeret vil fra gadeplan skille sig ud, og set oppe fra en af boligblokkene vil det fremstå som en rød markering på et landkort. Der bliver ingen tvivl om, at det er her, du kan søge hen, hvis du vil vide mere om din nære fremtid”, afslutter Rolf Kjær.

I dommerbetænkningen fremhæves samme åbenlyse attraktionsværdi: “Projektets sammenstilling af stablede containere, afskærmende cirkelkonstruktion samt behandlingen af pavillonens tagfacade giver, sammen med den markante farvesætning, en høj attraktionsværdi [...]”

Allerede til oktober åbner det nye informations- og aktivitetscenter. Centeret bliver placeret ved den kommende Verdensplads overfor Gellerupbadet, foreløbigt for en treårig periode.


Arkitema og helhedsplaner
Dette projekt ligger i naturlig forlængelse af en række omfattende forandringsopgaver, som Arkitema Architects er arkitekter på. I projekterne Rosenhøj i Viby Sydog Langkærparken ved Aarhus, der i høj grad også inddrager beboerne, er man nået langt med de gennemgribende renoveringer. På Sjælland ved Hedehusene er Arkitema i gang med det nytænkende byudviklingsprojekt NærHeden, mens Søhusene i Nakskov forvandler et forhenværende socialt udfordret boligområde med huse i tre etager til et-plans rækkehuse.

Læs mere om det nye informations- og aktivitetscenter på Brabrand Boligforeningshjemmeside

Data
Adresse: Verdenspladsen, Dortesvej, Gellerup
År: 2015
Omfang: 750 m² (samlet anlæg), 350 m² opvarmet bygning
Bygherre: Brabrand Boligforening
Arkitekt: Arkitema Architects
Entreprenør: Enemærke & Petersen
Ingeniør: Viggo Madsen
Præmiering: 1. præmie i indbudt arkitektkonkurrence

Emner

Kategorier


Du finder Arkitema Architects her:
Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rued Langgaards Vej 8, 2300 København S - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Hammersborg Torg 3, N-0179 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale