Gå til indhold
Arkitemas kontor i Aarhus.
Arkitemas kontor i Aarhus.

Pressemeddelelse -

Arkitema øgede omsætningen i 2017

Arkitema Architects har netop offentliggjort regnskabet for 2017. Regnskabet viser en markant øget omsætning og stor fremgang i Sverige, mens virksomheden har oplevet stagnation på det danske marked. Derfor ender resultatet også på 7,7 MDKK, hvilket direktør Peter Hartmann Berg betegner som utilfredsstillende.

Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema Architects, har igen i år øget omsætningen i deres forretning, denne gang med 29,3 MDKK til 391,1 MDKK. Til gengæld er indtjeningen ikke fulgt med i samme tempo, bl.a. på grund af øgede salgsaktiviteter i koncernen og et driftsunderskud i Norge. Derfor er resultatet endt på 7,7 MDKK, hvilket adm. dir. Peter Hartmann Berg ikke er tilfreds med:

”Det samlede resultat er ikke umiddelbart tilfredsstillende for os, men vi har bevidst valgt at bruge opgangstiderne til at investere i fremtiden, blandt andet i nye forretningsområder, i digitalisering og bæredygtighed, i nye domiciler og i vores indgang på det norske marked. I 2017 er resultatet præget af disse store engangsinvesteringer, og samtidig har en skattemæssig udligning imellem vores danske koncern og det norske selskab også påvirket regnskabet negativt. Vi forventer dog, at de store investeringer allerede i 2018 vil give et positivt afkast, og at denne effekt vil fortsætte i både 2019 og 2020.”

Vækst og udfordringer i broderlandene
En stor del af væksten hos Skandinaviens femtestørste arkitekter kommer fra det svenske marked, hvor Arkitema har fået rigtig god vind i sejlene. Således oplever den svenske forretning vækst på både top- og bundlinje. Årets omsætning øges således med 38 MDKK til 112 MDKK og årets resultat efter skat blev øget med 6,4 MDKK til 11 MDKK.

”Vores imponerende vækst i Sverige kommer i forlængelse af et år, hvor vi har fået mange nye opgaver og hvor flere af vores første opgaver begynder at stå færdige. Vi har fået et rigtig godt fodfæste på markedet og ser frem til at væksten fortsætter igen i år. Således er vi også i gang med at etablere et nyt kontor i Göteborg, så vi har tre kontorer godt fordelt i landet. Med en stærk tilstedeværelse og store projekter i pipeline i Sveriges næststørste by, forventer vi en markant yderligere vækst i 2018,” fortæller Peter Hartmann Berg.

Det har vist sig vanskeligere for Arkitema at etablere sig i Norge end forventet, og derfor forventer direktøren først i 2019 at kunne præstere et positivt resultat for det norske selskab. Selvom der allerede nu er flere større projekter på vej har virksomheden oplevet, at det tager meget lang tid at kontrahere opgaverne.

”Vi havde i 2017 udfordringer med at få opgaver på det norske marked, men det er vendt i starten af dette år og derfor ser vi også lyst på fremtiden. Vi forholder os dog realistisk til markedet og forventer, at der vil gå yderligere et år før vores norske forretningen giver overskud. Samtidig nedskriver vi i regnskabet vores skattemæssige aktiv i Norge med 4,5 MDKK, men det er udelukkende af hensyn til skattelovgivningen i Danmark. Skatteaktivet bevarer således fortsat sin værdi i Norge, og vi forventer over tid at kunne udnytte dette fuldt ud,” forklarer Peter Hartmann Berg.

Samlet set ser direktøren lyst på fremtiden og forventer, at Arkitema Architects i 2018 vil fortsætte væksten og opnå en samlet omsætning på 420 MDKK, med et resultat efter skat på omkring 20 MDKK.

Hovedtal t.DKK
Nettoomsætning 391.149
Driftsresultat (EBIT) 14.115
Årets resultat efter skat 7.689
Antal ansatte (FTE) 477

Emner

Kategorier


Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

Du finder Arkitema Architects her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk

Eva Grønbæk

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale