Gå til indhold
Jørgen Bach, Senior Market Director in Arkitema
Jørgen Bach, Senior Market Director in Arkitema

Pressemeddelelse -

Nye markeder skal øge Arkitemas omsætning med 200 mio. DKK

Efter at have konsolideret sig på det skandinaviske marked, kigger Arkitema nu mod Storbritannien og Nord Amerika for at skabe vækst i de kommende år. Målet er at øge omsætningen med 200 mio. DKK. Med COWI i ryggen er målet at skabe vækst, inden for især sundheds- og universitetsbyggeri.

De sidste 10 år har Arkitema udelukkende fokuseret på kunder og projekter i Skandinavien, en strategi der bragte Arkitema i en markedsledende position som en af de største Arkitektvirksomheder i Danmark, Norge og Sverige. For at sikre fortsat udvikling og vækst af Arkitema er det nu tid til at se mod nye markeder uden for Skandinavien.

Arkitema er en del af COWI gruppens nye strategi, FUTURE NOW, som udpeger England og Nordamerika som geografier hvor der skal skabes vækst, også inden for Arkitektur og byggeri. Arkitema har i det seneste årti sammen med kunder og samarbejdspartnere opbygget stor erfaring og kompetence inden for Skandinavisk velfærdsarkitektur, og det er netop Skandinaviske velfærdsløsninger som efterspørges i UK og Nordamerika. Samtidig er COWI allerede stærkt repræsenteret i UK og Nordamerika, og kan støtte Arkitema med lokalkendskab og netværk.

"Når vi kigger på markederne i UK og Nordamerika, er det netop den kompetence, som vi har opbygget inden for især sundhed og universitetsbyggeri, der bliver efterspurgt af kunderne. Vi har opbygget erfaring og kompetencer, som vi nu vil ud at tilbyde til kunderne i UK og Nordamerika. Vi kan se, at alene markedet i UK er dobbelt så stort som det samlede Skandinaviske markedet, så vi mener det bestemt, at det er værd at satse på" fortæller Senior Market Director i Arkitema, Jørgen Bach.

Kontorer skal sikre langsigtet strategi

Strategien FUTURE NOW har været undervejs det seneste år, men Arkitema er allerede i gang med at jagte de første opgaver både i UK og Canada. I UK arbejdes der på et kommende stort offentlig udbud samarbejde med en af COWI´s internationale partnere, og i Canada arbejdes der på flere komplekse infrastruktur projekter sammen med COWI. I UK er det planen, at Arkitema etablerer lokalt kontor allerede i indeværende år, og man forventer at være på plads i Canada inden udgangen af 2024.

I Arkitema mener man, at kunderne serviceres bedst med lokal tilstedeværelse, og derfor er den langsigtede plan at etablere sig med lokale kontorer og et stærkt arkitektbrand i både UK og Nordamerika. Fokus vil som sagt i første omgang være på sundheds- og universitetsbyggeri, men på sigt forventer Jørgen Bach at udbygge med blandt andet rådgivning inden for store bæredygtige byudviklingsprojekter.

"I Skandinavien er vi kendte som arkitekterne, der i et tæt samarbejde med vores kunder co-creater Skandinaviske bæredygtige byer, hvor vi designer gode boliger, kontorer, skoler, hospitaler, metrostationer, pladser og parker. Det vil vi på sigt selvfølgelig også gerne være kendte for i både UK og Nordamerika. Vi har før med en vis succes vist, at vi kan opdyrke helt nye markeder. Ved at bruge vores erfaring fra etableringen i Sverige og Norge, samt udnytte COWI´s styrkepositioner er jeg overbevist om, at vi er et kendt og respekteret Arkitektbrand i UK og Canada om 10 år," forklarer Jørgen Bach.

Arkitema har i dag en omsætning på 670 mio DKK, og beskæftiger knap 700 medarbejdere fordelt på seks kontorer i Skandinavien.

Emner


Arkitema er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag  en af Skandinaviens største arkitektvirksomheder med over 600 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø. Arkitema ejes af COWI A/S.

Du finder Arkitema her:

Frederiksgade 32, 8000 Aarhus C - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Ny Carlsberg Vej 120, 1799 København V - Tlf. 7011 7011 - Find vej
Rosenlundsgatan 29C, S 104 62 Stockholm, Sverige - Tlf. 46 (0)8 545 856 00 - Find vej
Gråbrödersgatan 2 SE-211 21 Malmö, Sverige - Tlf. 46 (0)40 545 521 - Find vej
St. Olavs Gate 27 NO-0166 Oslo, Norge - Tlf. 7011 7011 - Find vej 

Læs mere om os og vores mange projekter her

Kontakt

Eva Grønbæk Friis

Eva Grønbæk Friis

Pressekontakt Kommunikationschef +45 4212 6445
Peder Færch Grønfeldt

Peder Færch Grønfeldt

Pressekontakt Kommunikationsrådgiver Presse, kommunikation 61709990

Relateret materiale