​Arkitektur der helbreder og giver arbejdsglæde

Da dele af Esbjerg Psykiatri flyttede i nye bygninger var forventningen, at de nye omgivelser kunne hjælpe patienter og ansatte i hverdagen. For funktionsleder Anne-Grethe Borch Lauridsen er det håb blevet indfriet til fulde. Hendes arbejdsglæde er steget, og omkring hende er antallet af arbejdsskader blandt personalet faldet, og vigtigst af alt er brugen af tvang overfor patienter faldet betydeligt.

Dele af Psykiatrisk Afdeling Esbjerg flyttede i juli 2014 ind i en helt ny og nytænkende bygning. Strukturen for en psykiatrisk afdeling var blevet gentænkt med fokus på at skabe en helende arkitektur for patienterne og en bedre arbejdsplads for personalet. En stor forandring, hvor mange patienter og personale skulle finde ud af at bruge helt nye rammer, og hvor man gik over til at være integrerede afsnit fremfor være enten et rent åbent eller et rent lukket afsnit.

På afdeling E er Anne-Grethe Borch Lauridsen funktionsleder for plejepersonalet og ergoterapeuten. Hun har arbejdet i psykiatrien i Esbjerg i mere end 20 år og kendte derfor de tidligere lokaler til fingerspidserne:

”Jeg var faktisk skeptisk fra start, inden vi flyttede herover, men nu jeg vil aldrig tilbage til den gamle afdeling. Arkitekturen har givet os nogle helt nye muligheder for at hjælpe patienterne, og vi har fået meget bedre mulighed for at være til stede,” fortæller hun og fortsætter:

”Tidligere blev nogle af os nødt til at blive væk fra vores afdelingskonferencer, for at kunne holde øje med afdelingen. Nu er der mulighed for, at vi alle kan deltage i møderne, fordi vi kan se ud fra lokalet til hele afdelingen. Samtidig har vi fået et fælles kontor centralt placeret og med glasvægge, det nyder vi alle godt af, både patienter og personale.”

Glasvægge reducerer tvang
De nye bygninger er blandt andet indrettet med mange glasvægge, adgang for alle til lukkede atriumgårde, udsyn til natur fra alle stuer, større stuer til patienterne med mulighed for at skærme fra 2-6 patienter alt efter behovet og en ”indbygget” hal. Alle dele har generelt været med til at påvirke udviklingen i en positiv retning. Blandt det mest markante er brugen af tvangsfikseringer faldet med 69,9 % i løbet af det første år.

”Jeg kan sige det kort: Patienterne har fået mere ro og tryghed, og jeg er gladere, når jeg går til og fra arbejde. De store glaspartier og den øgede gennemsigtighed giver os mulighed for at være på forkant med patienterne. Vi kan gribe hurtigere ind, hvis en situation er ved at eskalere, og det er en af årsagerne til, at vi nu bruger mindre tvang. Samtidig giver det færre arbejdsskader og mindre utryghed i hverdagen for os ansatte,” fortæller Anne-Grethe Borch Lauridsen.

Gennem brug af glasvægge har det været muligt at skabe afdelinger, hvor der er plads til patienter på både åbne og skærmede pladser. Samtidig er det nemt for personalet at følge med i, hvad der sker på afdelingerne, og det giver tryghed også blandt patienterne. Mange af dem er glade for, at der bliver reageret hurtigt, når der opstår konflikter eller situationer, hvor personalet skal træde til.

”Vi vil jo altid gerne nedbringe brugen af tvang, og jeg er naturligvis meget stolt af, at vi har formået at gøre dette markant. Samtidig hjælper det mange af patienterne, at der er mere ro på en afdeling, så de bliver mindre stressede og opkørte,” fortæller funktionslederen.

Nemmere fysisk udfoldelse for patienterne
I arkitekturen på Psykiatrisk Afdeling Esbjerg er der på flere planer tænkt ind, hvordan fysisk udfoldelse er en del af ”helbredelsen”. Således er der åben adgang til atriumgårde, hvor patienter og personale nemt kan gå en tur og få frisk luft. Samtidig er hver patientstue nu så stor, at man kan få en romaskine eller en Nintendo Wee ind på stuen, og det gør det meget nemmere for patienterne at bevæge sig.Sidst, men ikke mindst, er en ny tilhørende idrætshal blevet bygget sammen med afdelingen, hvilket gør den mere tilgængelig, fortæller Anne-Grethe Borch Lauridsen:

”Vi nyder simpelthen vores nye hal så meget. Noget så simpelt, at man ikke skal udenfor for at komme i hallen, er med til at få flere i gang i hverdagen. Nu kommer selv de meget dårlige patienter i gang med at dyrke motion, og det er noget vi ved virker positivt på rigtig mange diagnoser. Derfor er det også en del af den fremgang, vi har konkluderet, efter vi er flyttet ind i de nye lokaler.”