Rådgiverholdet på plads til Buddinge Byport
Arkitema og COWI er blevet udpeget af Gladsaxe Kommune som bygherrerådgiver og projekterende part i forbindelse med etableringen af Buddinge Byport – et nyt Sundheds- og Beskæftigelseshus, der skal være et nyt vartegn for kommunen. Huset har fokus på at skabe sunde og aktive borgere, og vil blive udført med en høj grad af bæredygtighed, ligesom træ vil spille en betydelig rolle i konstruktionen.