Informationerne på denne side er beregnet til journalister, presse og medier.Klik på ja for at komme til newsroomet. Hvis du klikker nej, kommer du tilbage til mynewsdesk.com.
Arkitema er blevet valgt til at udarbejde et konceptprogram for det kommende Nyt Museum Jorn i Silkeborg. Målet er at skabe rammerne for et kommende kunstmuseum, der skal rumme en imponerende samling af international kvalitet, give plads til eksklusive udstillinger og fungere som et kulturelt kraftcenter.
Arkitema Architects har valgt at udvide partnerkredsen og har udnævnt én ny Partner og tre Associated Partners.
Aarhus Kommunes nye kontorhus i Gellerup i den vestlige del af Aarhus er netop blevet kåret som Årets Byggeri 2019 i kategorien Erhverv. Huset er placeret i Gellerup som et første skridt i en storstilet transformation af bydelen, der i disse år tager mere og mere form. Huset er tegnet af Arkitema Architects og de 23.000 m2 inkluderer områdets beboere i kontorhusets daglige liv.
Arkitema Architects skal tegne den nye skole i Overlund i det østlige Viborg, der bliver et bæredygtigt byggeri med træ som det primære materiale. Skolen kommer til at fungere som bydelshus for lokalområdet, hvor både skole og hal bliver bærende kulturinstitutioner, der spiller sammen med områdets natur. Samtidig får skolen en fremtidssikret tilgang til undervisning.
I Holstebro har man for kort tid siden slået dørene op til Center for Sundhed, og nu er byggeriet blevet kåret til Årets sundhedsbyggeri 2018. Arkitema Architects har slået stregerne til det samlende hus, der forener kommunale, regionale og private funktioner under samme tag. Dermed giver centret et indblik i, hvordan den nære behandling kan struktureres i fremtiden.
I 1969 gik fem unge, nyudklækkede arkitekter sammen og skabte grundlaget for Arkitema Architects. Gennem årene har antallet af projekter fra virksomheden været stærkt stigende, hvorfor Arkitema i dag kan kalde sig Danmarks største arkitektvirksomhed.
I Horsens skal byens to gymnasier lægges sammen til det samlede ”Nyt Horsens Gymnasium & HF”. Første skridt i den sammenlægning er valget af en bygherrerådgiver til at bistå processen. Arkitema Architects er netop blevet udpeget som vinder af konkurrencen om denne opgave.
Det Kgl. Bibliotek i Aarhus kan efter mere end to års intensivt udviklings- og ombygningsprojekt nu præsentere en gennemgribende fornyelse af publikumsområderne, og dermed kan biblioteket åbne dørene for et moderne universitetsbibliotek fyldt med nye faciliteter.
Arkitema Architects har netop vundet Bygningsstyrelsens udbud om bygherrerådgivning i Jylland i de kommende to år, med option på yderligere to år. Dermed skal en af landets største bygherrerådgivere bistå med rådgivning af byggesager ved offentlige bygninger. Samtidig følger der en åben invitation til at give tilbud på alle Bygningsstyrelsens største opgaver i hele perioden.
I 2019 flytter Risskovs psykiatriske hospital til nye bygninger. Flytningen betyder moderne og trygge omgivelser for patienterne, der dog har et ønske om at beholde havudsigten fra det nuværende hospital. Et samarbejde mellem Arkitema Architects og kunsteneren Eva Koch har derfor fokus på at integrere en video af havet i retspsykiatriens gårdrum, på det nye psykiatriske center i Skejby.
På toppen af Skanderborg har hvide huse rejst sig gennem de seneste tolv år i den helt nye bydel, Skanderborg Bakker, der allerede har fået tilnavnet ”Den hvide by”. Nu er sidste etape ved at stå færdig, og de nyeste boliger skiller sig ud fra mængden. Her er rækkehusene blevet beklædt med hærdet hvidt glas, hvilket har flere fordele.
Psykiatrisk Hospital i Risskov ved Aarhus skal flytte til nye bygninger. Med flytningen får børnene på børnepsykiatrisk afdeling også et helt nyt grønt og åbent gårdrum med legeplads. Gården er skabt i et samarbejde mellem Arkitema Architects og kunstnerduoen Randi og Katrine. Det fælles mål er at skabe et miljø, der bidrager positivt til børnenes behandling på centret.
Arkitema Architects har i samarbejde med PFA Pension udviklet et nyt kollegiekoncept for de fire nye kollegier, PFA vil opføre i København, Odense, Aarhus og Aalborg i anledning af pensionsselskabets 100-års jubilæum. Det første kollegie kommer til at ligge i Odense, og her kan de studerende se frem til et byggeri, der tilgodeser fællesskab og bæredygtighed i et stærkt læringsmiljø.
Et kontorbyggeri der er fleksibelt og stort, men samtidig formår at give medarbejdere nærhed og trivsel i hverdagen. Det var et af målene, da Stibo skulle bygge nyt hovedsæde i det sydlige Aarhus. I dag er 91% af medarbejderne tilfredse med deres arbejdsplads og for Ditte Brix gør bygningens åbne kerne og fleksibilitet, huset mere intimt, samtidig med, at det imponerer gæsterne.
Arkitema Architects har netop vundet opgaven med at designe operationsstuerne samt flere personalefaciliteter. Ambitionen er at være tæt på brugerne fra start, så resultatet bliver en succes. Ombygningen af operationsstuer på Regionshospitalet Silkeborg, skal sikre moderne og tidssvarende faciliteter til både ansatte og patienter på hospitalet.
Arkitema Architects står bag det vindende forslag med en bygning, der tilføjer en ekstra kvalitet til området uden at stjæle opmærksomheden fra Kalø Slotsruin og det smukke landskab. Velkomstcentret er formet som en blød bakke og huser udstillingsområde, café og restaurant med en flot panoramaudsigt over Kalø Vig.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i Aarhus flytter i august 2019 i nye lokaler og tegnet af Arkitema Architects. De udtjente bygninger i Skejby skal erstattes af et helt nyt læringsmiljø på Katrinebjerg i Aarhus, og DMJX kommer til at være en af de første i det kommende Campus Katrinebjerg-område.
Virtual Reality er blevet så veludviklet en teknologi, at den er snart er et integreret arbejdsredskab i Danmarks største arkitektvirksomhed, Arkitema Architects. VR kan hjælpe bygherren med at få en klar fornemmelse af byggeriet, længe inden det er bygget, og arkitekterne får mulighed for at teste løsninger af, inden de bliver ført ud i livet. VR er bl.a. brugt ved Statsbiblioteket i Aarhus.
Herning Kommune har udvalgt Arkitema Architects til at udvikle masterplanen for den nye og innovative by, Helstrup, som skal opføres nordvest for Herning med sundhed som et gennemgående tema
Hos Arkitema Architects har man allerede i 2010 indført et unikt, tilrettelagt undervisningsforløb for firmaets praktikanter. Arkitema College er et internt undervisningsforløb, som etablerer et meningsfuldt link mellem konstruktør- og arkitektuddannelserne og erhvervslivet.
Når du vælger at oprette en brugerkonto og følge et presserum, bliver dine personlige data brugt af os og ejeren af presserummet, så du kan modtage nyheder og opdateringer i henhold til dine abonnementsindstillinger.
For at lære mere om dette, læs venligst vores Privatlivspolitik, som gælder for vores brug af dine personlige data og vores Privatlivspolitik for kontakter, som gælder for brugen af dine personlige data, af ejeren af det presserum, du følger.
Bemærk venligst, at vores Brugsvilkår gælder for al brug af vores tjenester.
Du kan til enhver tid trække dit samtykke tilbage ved at framelde dig eller slette din konto.
E-mail sendt til __email__. Klik her for at følge Arkitema